En årelang kamp i systemet

Skrevet af Naja Marie Steenholt


Jeg hedder Naja og er mor til Mikas på 11 år. Til dagligt arbejde jeg i et ressourceteam på en skole. Dette er min historie omkring samarbejdet med Mikas far og mine oplevelser med statsforvaltningen, nu familieretshuset.


Begyndelsen

Min søns far og jeg, var sammen i 9 år. Vi havde det jeg vil kalde et turbulent forhold med mange konflikter og det blev derfor ikke nemmere da Mikas kom til verden. Vi flyttede fra hinanden da Mikas var halvandet år, og havde et on and off forhold indtil Mikas var 3 år. Mikas far havde det svært, og hans løsning på hans problemer var ofte at drikke sig fuld. Dette resulterede i nogle turbulente år og jeg afsluttede endeligt vores forhold efter en noget kaotisk familieferie.

Kort tid efter vores brud fik han en ny kæreste, og der begyndte vores problemer for alvor. Her startede også mit første møde med Familieretshuset, dengang; statsforvaltningen. Grunden til, at jeg kontaktede Familieretshuset var primært på baggrund af alle vores konflikter. Hvis jeg sagde A, så sagde han B. Vi kunne aldrig blive enige, og det endte altid i voldsomme skænderier. Hans nye kæreste kontaktede mig på et tidspunkt, og sagde at de ikke længere ønskede kontakt med mig. Mikas far valgte at indordne sig efter hende. De valgte at flytte, i tiden op til mødet i familieretshuset, og nægtede at fortælle mig hvor de var flyttet hen. Når man har delt forældremyndighed har begge parter ret til at se sit barn og jeg var derfor tvunget til at udlevere Mikas, uden at ane hvor de opholdt sig. Det var en kæmpe sorg for mig og jeg var konstant ked af det. Jeg udviklede angst, og set i bakspejlet nok også en depression.


Mit første møde med familieretshuset.

Jeg havde taget en veninde med som bisidder til mødet, da jeg både var nervøs og følte mig utilpas ved at gense Mikas far. Til mødet følte jeg vores udfordringer blev taget seriøst, og vi fik tilbudt hjælp til konflikthåndtering. Jeg havde også rettet henvendelse ifht, at det gjorde mig utryg ikke at vide hvor Mikas befandt sig når han var hos sin far. Jeg fik at vide, at han ikke have pligt til at oplyse hvor han var, når vi havde delt forældremyndighed. Mikas far afslog efterfølgende hjælpen til konflikthåndtering. Så derefter skete der intet. Vi havde stort set ingen kontakt det efterfølgende år, og derfor heller intet samarbejde. Kontakten startede stille op igen, da Mikas far og hans kæreste gik fra hinanden. Men den var stadig ikke nem.