Feminisme for børn

Opdateret: 14. apr. 2021

På Feminisme for Børn anbefaler jeg hver uge en børnebog, som jeg synes, er god i forhold til at tale med børn om emner, der er relevante for feminisme. For et par uger siden blev jeg spurgt, om jeg også anbefaler børnefilm og -tv. Det har jeg ikke gjort indtil videre og jeg kommer nok heller ikke til det, for det vil tage mere tid, end jeg har. Til gengæld vil jeg godt skrive lidt om mine generelle overvejelser i forhold til, hvad mine børn ser.

Jeg har et princip om, at jeg ikke dømmer film og tv ud fra, om det er "lyserødt", handler om prinsesser og glimmer eller på anden måde er markedsført på en stereotyp piget måde. Der er en tendens til, at film, tv, musik, bøger, etc., der er rettet mod piger, bliver italesat som dårlig kvalitet og det er vigtigt for mig, at jeg ikke bidrager til den fortælling. Når børnene starter på en ny tv-serie, sætter jeg mig derfor med dem og ser et par afsnit, så jeg kan vurdere, hvad den handler om og hvordan kønnene bliver fremstillet. Det betyder, at serierne bliver bedømt på deres indhold og at jeg kan snakke med, når min datter Clara begynder at fortælle om det, hun har set. Når noget viser sig at være fyldt med begrænsende kønsstereotyper eller indeholder problematiske fremstillinger af nogen, så taler vi om det og at jeg ikke så godt kan lide at se sådan noget, ligesom at hun ikke så godt kan lide uhyggelige film. Jeg gør mig ikke så meget i at forbyde film og serier, for de fleste børn skal nok finde en måde (læs: bedsteforældre) at se det, de andre taler om i skolen eller børnehaven, selvom deres forældre har besluttet, at det ikke er noget, de skal se. I stedet prøver jeg at finde serier og film, jeg kan lede mine børn hen imod, så de er så mættede af godt fjernsyn, at de ikke har plads til at se for meget af det, jeg selv ville fravælge. Heldigvis er der rigtig meget børnefjernsyn for tiden med stærke kvindelige hovedpersoner, som løser problemer igennem samarbejde og er gode rollemodeller for børnene. Der findes selvfølgelig også overfladiske serier, men man kan ikke kende dem på "omslaget". Fordi jeg ikke sorterer prinsesserne fra, ser Clara rigtig mange serier med en god repræsentation og på det seneste, er hun begyndt at bemærke, når der ikke er så mange piger med i en serie eller hvis pigerne ikke får lov til lige så meget handling som drengene. For mig er det et tegn på, at vi rammer nogenlunde rigtigt, med det vi ser og at Clara er begyndt at udvikle en kritisk sans, når hun ser noget, der begrænser eller taler nedsættende om nogen.


Anna fra Feminisme for børn.