top of page

Forskellighed i børneopdragelse som inspirationskilde

Skrevet af Sisse Marie Gröger Sørensen d. 22 april 2021.





Hvorfor spejler vi os i hvordan andre mødre opdrager deres børn? Hvorfor sammenligner vi os og måler hvor god eller dårlig mor vi er i hvordan andre mødre er sammen med deres børn på? Jeg tror de fleste kan nikke genkendende til situationer hvor man er sammen med sit barn/sine børn og en anden mor med sit barn/sine børn og det bliver sat på spidsen hvor forskelligt man gør ting i forhold til sine børn. Hvordan ens eget barn og ens rolle som mor bliver sat i en slags bås og man måske prøver at tilpasse sig situationen man er i. Et forsøg på at opnå en harmoni i samspillet og en balance i mødet med den anden mor, men også mødet mellem ens barn og det andet barn. Det kan også være, at man holder fast i sin opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert i forhold til opdragelse og måske ligefrem kan blive overrasket eller uforstående overfor den anden mors måde at agere på overfor sit barn/sine børn.


Der er helt klart forskel på om man er i en kontekst med mødre man ikke kender så godt eller sammen med sine veninder, som også er mødre.


Jeg har været mor i 11 år og har i min tid som mor været i situationer med tætte veninder hvor jeg for mig selv har tænkt over hvordan vi opdrager og agerer så forskelligt i forhold til vores børn.

For, veninder jo er noget vi tilvælger, gerne på baggrund af fælles interesser og en fælles forståelse for ting. Det giver en tryghed, at man har veninder i sit liv som kender og forstår een. Så hvorfor er vi nogle gange så forskellige i måden vi er sammen med og opdrager vores børn på? Jeg tror forklaringen skal findes i det at blive mor. Der sker bare noget med een når man bliver mor. Det “noget” har betydet, at jeg har skulle lære mine veninder at kende på ny da de blev mødre, som mødre - og ikke kun som veninder. Det er noget jeg har indset over en årrække, for jeg tænkte slet ikke over det, da jeg selv og mine veninder blev mødre. Når vi skulle ses en eftermiddag eller når vi skulle på weekendtur sammen. Overordnet set var vi jo enige. Vi vil det bedste for vores børn. Udfordringen ligger i hvordan vi fortolker det og agerer i praksis. Både i et større billede, men også i det lavpraktiske.


Jeg synes nogle gange det kan være udfordrende, at være sammen med mine veninder og deres børn, fordi vi gør ting så forskelligt. Mine veninders børn må andre ting end mit barn, der gælder andre regler i forhold til sovetider, madvaner, der bliver sat grænser på en anden måde og også i forhold til et økonomisk aspekt.

Ja, selvfølgelig gør vi ting forskelligt, men det er ikke noget vi taler om eller har en forventningsafstemning om. Både fordi vi er veninder og derigennem har etableret en relation, men også fordi der er ting man ikke kan forventningsafstemme. Ting, som opstår i mødet med hinanden i et givet øjeblik. Her har jeg erfaret at kunsten er, at indgå kompromiser, men stadig være autentisk i sin rolle som menneske, mor og opdrager.


Det er min oplevelse, at vi som mødre har mange holdninger til andre mødre omkring deres måde at opdrage deres børn på, men også om børneopdragelse generelt. Apropos at spejle sig i andre og sammenligne os med andre mødre. Jeg er selv en af dem. En af dem som har holdninger, både positive og negative ladet holdninger. Jeg ytrer sjældent mine negative holdninger om andre mødres måder at opdrage på, men tænker tanker i mit stille sind.

De negative ladet holdninger bliver undersøgt, bearbejdet og mødt med en nysgerrighed i stedet. Forskelligheden i vores måde at opdrage på er netop det smukke i moderskabet. Der er så mange ting som spiller ind i måden vi er mor på. Ens alder da du blev mor, arv, miljø, de ting du blev inspireret af, de drømme du har og mest af alt, kærligheden. Kærligheden du har og giver til dit barn. Du er den eneste mor i verden der kender netop dit barn og ved hvad det har brug for. Det, at du tør vise det når vi er ude sammen og hviler i at være mor på din helt egen måde er det smukke og fantastiske ved dig. Vi skal gøre ting forskelligt. For vores børn er forskellige med hver deres behov og det, at du kan se det som mor og agere efter det, gør dig til verdens bedste mor. Uanset hvad andre tænker om dig eller ytrer af holdninger til dig.

En af mine tætteste veninder og jeg opdrager fuldstændig forskelligt og det er i mødet med hende som mor, at jeg indså at hun gør det bedste for sit barn, selvom hun opdrager helt forskelligt fra mig. Vi kan indimellem, i samtaler med hinanden, blive nærmest undskyldende eller forklarende overfor hinanden i forhold til hvordan vi opdrager og det har jeg oplevet mange gange i samtaler eller situationer med andre mødre. Det skal vi stoppe med.

Jeg synes, at vi i stedet skal rumme hinandens forskelligheder. Lade os inspirere og acceptere hinanden og så, helt simpelt - men vigtigt at huske på, at alle mødre gør det bedste de kan og at det er godt nok.



105 visninger1 kommentar

Seneste blogindlæg

Se alle

1 Comment


Så fint skrevet. Jeg er helt enig og har mange af de samme tanker, overvejelser og lad os hylde, spejle og dele vores forskelligheder ❤️✨

Like
bottom of page