Forskellighed i børneopdragelse som inspirationskilde

Skrevet af Sisse Marie Gröger Sørensen d. 22 april 2021.





Hvorfor spejler vi os i hvordan andre mødre opdrager deres børn? Hvorfor sammenligner vi os og måler hvor god eller dårlig mor vi er i hvordan andre mødre er sammen med deres børn på? Jeg tror de fleste kan nikke genkendende til situationer hvor man er sammen med sit barn/sine børn og en anden mor med sit barn/sine børn og det bliver sat på spidsen hvor forskelligt man gør ting i forhold til sine børn. Hvordan ens eget barn og ens rolle som mor bliver sat i en slags bås og man måske prøver at tilpasse sig situationen man er i. Et forsøg på at opnå en harmoni i samspillet og en balance i mødet med den anden mor, men også mødet mellem ens barn og det andet barn. Det kan også være, at man holder fast i sin opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert i forhold til opdragelse og måske ligefrem kan blive overrasket eller uforstående overfor den anden mors måde at agere på overfor sit barn/sine børn.


Der er helt klart forskel på om man er i en kontekst med mødre man ikke kender så godt eller sammen med sine veninder, som også er mødre.


Jeg har været mor i 11 år og har i min tid som mor været i situationer med tætte veninder hvor jeg for mig selv har tænkt over hvordan vi opdrager og agerer så forskelligt i forhold til vores børn.

For, veninder jo er noget vi tilvælger, gerne på baggrund af fælles interesser og en fælles forståelse for ting. Det giver en tryghed, at man har veninder i sit liv som kender og forstår een. Så hvorfor er vi nogle gange så forskellige i måden vi er sammen med og opdrager vores børn på? Jeg tror forklaringen skal findes i det at blive mor. Der sker bare noget med een når man bliver mor. Det “noget” har betydet, at jeg har skulle lære mine veninder at kende på ny da de blev mødre, som mødre - og ikke kun som veninder. Det er noget jeg har indset over en årrække, for jeg tænkte slet ikke over det, da jeg selv og mine veninder blev mødre. Når vi skulle ses en eftermiddag eller når vi skulle på weekendtur sammen. Overordnet set var vi jo enige. Vi vil det bedste for vores børn. Udfordringen ligger i hvordan vi fortolker det og agerer i praksis. Både i et større billede, men også i det lavpraktiske.